For husejere

Praktiske links og gode vink

Hjertestartere

Der er 3 hjertestartere på Fedet

Fibernet

GVF har indgået en aftale med Fibia, som giver rabat på Waoo TV, Waoo Internet og telefoni.

Praktiske links og gode vink

Når du skal i gang med et byggeprojekt, er det ikke alt, du uden videre kan gøre. Der findes en lang række af forskellige love og regler, som skal overholdes, førend du kan begynde dit byggearbejde. I denne artikel får du et indblik i nogle af de punkter, der er væsentlige at være opmærksom på i forhold til reglerne for om- og tilbygning.

Må naboens træer skygge? Læs gode råd og Hegnsloven her.

Kommuneplan 2017 danner baggrund for udviklingen i Aarhusområdet – også Risskov. Den kan læses her.

Alle informationer om din ejendom (og andres) kan du finde på nettet hos dingeo.dk.
DinGeo samler geodata og præsenterer dem i et let og overskueligt format. Billedligt talt, henter DinGeo geodata fra støvede og utilgængelige arkiver beregnet udelukkende til dataeksperter og frigiver dem til almindelige danskere. Boligejere kan med DinGeo lære mere om egen bolig og lokalområde. Boligkøbere får information om en bolig de er interesseret i. Det overordnede mål er en demokratisering af geodata og geoinformation.

Bygningsreglementet
Her finder du de gældende regler for “småhuse” med vinkler, afstande til nabo etc.

Byggesagsarkiv hos Aarhus Kommune
Find alle informationer om din ejendom her i Byggesagsarkivet.

Se byggelinier og afstande til skel på Fedet
Kortmaterialet er udarbejdet i 1969, og man kan blandt andet se angivelse af vejbredder og afstande fra vejmidter til vej-/matrikelskel. Byggelinjer kan være fastlagt i lokalplaner, byplanvedtægter og/eller servitutter, og nogle byggelinjer er fastlagt af hensyn til trafik (oversigtslinjer og vejudvidelseslinjer), mens andre er fastlagt som bebyggelsesregulerende linjer. Hent tegninger her.

Se informationer om dit lokalområde på Danmarks Miljøportal
Her kan du se informationer om fredninger, byggesager, forurening og meget andet.
Erhvervsstyrelsen har også en mængde informationer på deres Plansystem.

Regler for private fællesveje
Kender du dine grundejerforpligtelser, når du bor på en privat fællesvej?
Hvordan skal den vedligeholdes sommer og vinter, må du lave vejbump? Hvad med belysning? Vejfester? Læs om det her fra Teknik og Miljø.

Regler og pligter, når du bygger om, til eller nyt
Hvilke love og regler gælder for byggeri? Læs mere her på BOLIUS. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne i forbindelse med byggerier på din grund, hvad enten der er tale om større eller mindre projekter. Der findes en række love, bekendtgørelser og reglementer, som udstikker reglerne for byggeri.

De vigtigste er:

    • Byggeloven
      Indeholder de overordnede regler for byggeri. Du har som husejer pligt til at overholde byggeloven på linje med landets øvrige love.
    • Bygningsreglementet
      Bygningsreglementet rummer krav og vejledninger til de fleste byggerier. Kravene er i mange tilfælde udmøntet i præcise anvisninger til konstruktioner og materialer. Statens Byggeforskningsinstitut har udformet disse anvisninger.
    • BBR-loven
      Udstikker regler for areal, adressering og skiltning, koordinering og videregivelse af ejendomsdata. Som ejer af fast ejendom har du pligt til at indberette korrekte oplysninger til BBR via kommunen.
    • Lov om udstykning og anden registrering i matriklen
      Indeholder regler for udførelsen af matrikulære arbejder som udstykning, arealoverførsel, sammenlægning mv.
    • Planloven
      Loven forankrer al fysisk planlægning i Danmark. De overordnede retningslinjer, som staten udstikker i planloven, skal kommunerne føre ud i livet gennem kommuneplaner og lokalplaner.
    • Diverse kommuneplaner, lokalplaner og servitutter
      Her kan du finde særlige regler og krav, som skal overholdes, når der ombygges eller bygges nyt i dit kvarter. Der kan også være tinglyste servitutter på din matrikel, som regulerer, hvilke materialer eller byggetekniske løsninger du må vælge.
      Søg efter planerne på din kommunes hjemmeside, eller tjek den digitale tinglysning.

Gældende lokalplan for Risskov: 
Du kan hente lokalplanen 210 for Risskov her.
Desuden kan der være servitutter på den enkelte grund.
Lokale regler kan i sjældne tilfælde stride mod kravene i bygningsreglementet, og i så fald er det de lokale regler, du er forpligtet til at overholde.

Bekendtgørelser:
Bekendtgørelser udstedes med hjemmel i lov og indeholder regler, som er mere specifikke end den lov, som bekendtgørelsen har hjemmel i. Af relevante bekendtgørelser kan nævnes:

Ansøgning om byggetilladelse ved Aarhus Kommune
Kom godt i gang med din byggeansøgning. Læs mere her.
Find de oplysninger og links, som du skal bruge i forbindelse med dit byggeprojekt og ansøgning om byggetilladelse. Du har ansvaret for, at dit byggeprojekt overholder byggeloven og bestemmelserne i bygningsreglementet. Husk også at undersøge om din ejendom er omfattet af en lokalplan, byplanvedtægter eller andre tinglyste bestemmelser, der kan indeholde særlige regler for din grund eller ejendom.

Hegnsloven
Hvor højt må dit hegn være, og er der bestemte krav til materialer og udformning? Det kan være svært at finde rundt i reglerne for, hvor du må opstille et hegn, og hvordan det må se ud. Læs mere her hos BOLIUS – eller læs selve hegnsloven her.

Afbrænding af haveaffald
Læs her reglerne for afbrænding af haveaffald i Aarhus Kommune.

Afhentning af storskrald i Risskov
I Aarhus Kommune kan du få afhentet storskrald helt gratis – læs mere her, hvor du bestiller det.

Tømning af din skraldespand m.m. Læs mere på NemAffald
Administrer din affaldsordning. Se hvornår din beholder bliver tømt og bestil bla. ekstra tømning, vask og reparation af din beholder.
Via NemAffald kan du blandt andet:

  • Oprette dig som kunde, hvis du har et nyopført hus
  • Se hvornår din beholder bliver tømt
  • Bestille en beholder til have- eller papiraffald
  • Bestille ekstra tømning af din beholder
  • Bestille vask eller reparation af din beholder

Sortering af affald
Se hvor forskellige emner skal hen.
Gem evt. linket på din mobil som “Føj til hjemmeskærm”, så har du det altid i lommen.

Genbrugsstationen Lystrupvej
Vi er her i Risskov rigtig heldige, at vi har genbrugspladsen tæt på.
Læs åbningstider her.

Fjernvarme i Risskov
De fleste huse i Risskov har fjernvarme. Er der “lukket for det varme vand”, så læs mere her.

Nabohjælp kan forebygge hvert 4. indbrud

Mange danskere nabohjælper allerede. Og det med god grund, for nabohjælp er en effektiv måde at skabe mere tryghed og nedbringe risikoen for indbrud.

Gør nabohjælpen mere effektiv

nabohjNabohjælp fungerer endnu bedre, hvis I skaber faste rammer for nabohjælpen. Faktisk viser undersøgelser, at op til hvert 4. indbrud kan undgås med organiseret nabohjælp.

Nabohjælp blev lanceret første gang i 1986 af Det Kriminalpræventive Råd, og de kendte skilte og klistermærker, har siden da hjulpet danskere med at undgå indbrud og skabe større tryghed i deres nærområde. Nu er ordningen suppleret med et system, der gør det nemmere for dig at organisere og planlægge din nabohjælp – i hverdagen og i forbindelse med ferier.

 www.nabohjælp.dk kan du tilmelde dig og invitere dine naboer. Det er også herfra du melder ferie, så naboerne får en påmindelse på SMS, om at se efter dit hus. Ordningen er gratis og støttes af Trygfonden og Det Kriminalpræventive råd.

Ved tilmelding på hjemmesiden får du tilsendt klistermærker til husets døre. Jeres vej kan også købe et skilt der fortæller at man har naboovervågning på vejen.

Fra hjemmesiden kan også hentes en app til din smartphone.

VEDTÆGTER FOR ”VEJFORENINGEN xxxxx”, 8240 RISSKOV.

Find hele skabelonen i pdf-format her 

INDLEDNING

Som led i et robust beredskab ved krise eller krig, har Beredskabsstyrelsen opfordret den enkelte borger til at etablere et privat beredskab, der kan benyttes, indtil de enkelte sektorer fungerer igen. Som en videre udbygning af dette beredskab, etableres et nærberedskab på Vejlby Fed.

Organisatorisk kan tankerne om et nærberedskab skitseres på følgende måde, hvor punkt 3 og 4. er tilbygninger i forhold til det offentlige beredskab.

1. Det Nationale Beredskab (NBS)/ Den civile sektors beredskab. NOST

2. Det regionale og lokale beredskab (LBS) Politikreds/ region

3. Nærberedskabet (fællesråd – grundejerforening – vejforening)

4. Det private beredskab (den enkelte husstand)

Tanken er, at det danske beredskab i forvejen bygger på lighedsprincippet og nærhedsprincippet, som betyder, at det er samme myndighed, der håndterer opgaverne i såvel freds- som i krisetid.

Fællesrådet bør være en del af løsningen, da dette kan være bindeled, ikke alene mellem kommune og grundejerforening, men også i forhold til idrætsforeninger, private firmaer, menighedsråd, skoler, biblioteker m.v., hvad der kan være af uvurderlig betydning i en krisesituation. (mødelokaler, evakuering)

Beredskab

Med en sådan model vil Fællesråd/GVF understøtte den overordnede tilrettelæggelse af et beredskab, der vil kunne fungere uanset ulykke eller krise i området, og uanset om denne er varslet eller ej. I første omgang bliver det blikket for, hvilken hjælp der kan forventes fra Kommune, Politiet, Redningsberedskabet osv., samt en vurdering af, hvorvidt man selv, på det oplyste grundlag, kan iværksætte hjælp og støtte, fx til en evakuering. Dernæst at kommunikere dette videre til de berørte vejforeninger, der ud fra dette kan tage deres forholdsregler.

Det forudsættes her, at hændelsen er af et omfang, der implicerer adskillige beboere. Her tænkes på

1. ulykke eller sabotage af el, vand, varme, tele- eller internet.

2. ulykke eller sabotage der medfører udslip af giftige dampe, flydende væsker eller gasarter eller risiko herfor.

3. naturbegivenheder eller sabotage der medfører oversvømmelse eller manglende fremmekommelighed på større områder

4. ulykke eller sabotage der betyder risiko for brand eller sammenstyrtning af beboelser

Opgaven for bestyrelsen i Vejforeningen vil groft sagt blive at iværksætte det nære beredskab.

Det kræver dels farbare kommunikationskanaler og kendskab til beboerne som en mulig del af beredskabet, eller som er ekstra sårbare i den aktuelle situation. Det kræver også kendskab til de effekter, der vil kunne indgå i det aktuelle beredskab eller i opståede akutsituationer, og ikke mindst kræver det enkle, let forståelige handleplaner, alt efter ulykke eller krise, som om nødvendigt kan igangsættes, uanset om GVF har været ind over. Hvorvidt bestyrelsen vil forpligte sig via vedtægterne, må være op til den enkelte vejforening.

En overskuelig måde at orientere på i en krisesituation kunne være udarbejdelse af handleplaner målrettet de enkelte beredskabshændelser, hvad enten det måtte være nedbrud af kommunikationskanalerne, afbrydelse af strøm, vand eller varme, oversvømmelser af området via stormflod eller ekstremregn, voldsomt snefald, giftige luftarter, brand, sammenstyrtningsfare eller risiko for væltede træer i forbindelse med orkan osv. Uagtet det vil fordre mange gentagelser, vil det i en katastrofesituation være hurtigere og mere effektivt at sætte sig ind i, da det ikke kan forventes, at de enkelte bestyrelser på forhånd sætter sig så godt ind i stoffet, at de kan reagere på rygmarven. Den enkelte vejledning bør ikke fylde mere end få A-4 sider.

I tilslutning hertil udarbejdes en samlet fortegnelse over medlemmerne og deres tlf. og e-mail samt, hvilke effekter de kan stille til rådighed i den pågældende situation, fx en båd, en megafon eller en gasgrill. En indledning som i alarmeringsplanen hører til, og opdeling af handleplanen i forskellige trin, virker også helt nødvendig.

Alarmerings- og Beredskabsplanen samt bilag dertil, bør stå på hylden i enhver vejforening.

Alarmerings- og Beredskabsdelplan

Bilag 1 – kontaktpersoner

Bilag 2 – evakueringsplan

Bilag 3 – forberedt på kriser