Onsdag den 25. februar er GVF inviteret til et symposium hos Videnskabernes Selskab i København.
Det er bl.a. en opfølgning på vores digevandring den 6. september 2025, og en samtale mellem borgere, forskere og myndigheder om “Hvordan skal vi leve med et hav i forandring?“.
Formanden for GVF skal sammen med professor og leder af SDU Clima Cluster, Sebastian Mernild, samt klimakoordinator og projektudvikler ved Vejle Kommune, Jette Vindum sparke symposiet i gang med “Vand fra alle sider“, hvorefter de ca. 80 deltagere arbejder i forskellige grupper.
Dagen afsluttes med opsamling fra grupperne og udarbejdelse af en tekst. Teksten vil blive offentliggjort på denne hjemmeside..