Påsken nærmer sig, også for de langfingrede, der ikke har helt styr på, hvad der er deres, og hvad der er vores. Indbrudsstatistikken går sædvanen tro i den uheldige retning op til Påske, og vi kan kun opfordre til, at vi alle hjælper hinanden med at holde øje med vores ejendomme.
Ved indbrud:
Hvis gerningsmanden stadig er på stedet, eller netop er flygtet, så ring 112.
Hvis du konstaterer, at der har været indbrud, men hændelsen er overstået, og gerningsmanden ikke er til stede, så ring 114.
Forebyggelse:
1 – Brug et tidsur eller flere for at skabe lidt lys i huset
2 – Få naboen til at parkere en bil i indkørslen
3 – Lad noget service stå fremme på spisebordet, hvis dette kan ses udefra
4 – Husk at tømme din postkasse, og få naboen til at tømme den, hvis du er bortrejst i længere tid
5 – Lad naboen lægge affald i dine affaldsbeholdere, hvis du er bortrejst
6 – Opsæt et tænd/sluk sensorstyret ur til udendørs belysning
7 – Rejser du, så lad være at fortælle det på sociale medier