El-bildag foran Bellevuehallerne

Elbildag Risskov 2025

Lørdag den 21. juni afviklede GVF i tidsrummet fra kl. 10:00 – kl. 15:00 en el-bildag på parkeringspladserne foran Bellevuehallerne. I alt ni forhandlere og to udbydere af el-ladeløsninger mødte op med 30 forskellige eldrevne køretøjer.

Arrangementet var vores bidrag til Den Grønne Omstilling, der er et af vores kerneområder i Handleplan 2025. Som det ser ud p.t. er elbiler fremtiden i forbindelse med udfasning af køretøjer, der kører på fossile brændstoffer. Og da vi er bekendt med, at små 300 af vores medlemmer overvejer at skifte over til elbil, gav arrangementet mulighed for at holde de forskellige køretøjer op mod hinanden.

Mange valgte i det gode vejr at lægge vejen forbi, og vi overvejer at gentage succesen en anden gang.

Bellevue - Elbildag