HVORFOR ER DER IKKE HELHEDSTÆNKNING I AARHUS KOMMUNE?
Det kan til tider være interessante oplevelser, der møder en, når man arbejder tæt på den kommunale forvaltning. Om det er byudvikling, trafik eller andre betydningsfulde områder, så mødes man ofte med holdninger og ikke mindst beslutninger, som er langt fra den virkelighed, der opleves af os, som lever i lokalsamfundet. Men hvad værre er, så virker det også som om, at venstre arm ikke aner, hvad højre arm laver, og i øvrigt også er ligeglad. For det gængse svar er, at det er ikke vores opgave, og spørgsmålet hører hjemme i en anden afdeling.
Aarhus Kommune iværksatte i april 2022 en Skolevejsanalyse, som blev præsenteret for byrådet i maj 2025. Altså en treårs undersøgelse, der tilsyneladende i analyseperioden levede sit helt eget liv uden syn på udviklingen i det omkringliggende samfund, eller arbejdet i andre kommunale afdelinger. Eksempelvis uden tanke for byrådets fortætningspolitik, som konstant presser infrastrukturen omkring kommunens skoler, med deraf mangel på fremkommelighed, som i særdeleshed går ud over de yngste elever.
Hele industriområdet ved Arresøvej/Latyrusvej i Risskov er ved at blive omdannet til et beboelsesområde med etagebyggeri, og plads til tæt på et par tusinde indbyggere. Børnene tilhører skoledistrikt Strandskolen, der har store udfordringer med trafikken om morgenen. Det bevirker, at mange forældre ikke tør sende deres børn alene afsted i skole, og derfor vælger at køre dem. Alt sammen noget, som fra dag til dag forstærker udfordringen, idet forældrene selv bliver en del af problemstillingen.
Grundejerforeningen Vejlby Fed (GVF), Strandskolens ledelse og skolebestyrelse har i flere år arbejdet med forskellige projekter for Sikker Skolevej. Bl.a. har GVF nedsat en trafikgruppe med deltagelse af Risskov Fællesråd, en lokal kørelærer, en advokat, repræsentanter fra grundejerforeningen og lokale beboere.
Vi satte allerede ved besigtigelsen ifm. skolevejsanalysen i april 2022 spørgsmålstegn ved besigtigelsens kvalitet og analysens samlede værdi, når denne skulle være tre år undervejs. Besigtigelsen fandt først sted, efter skolen havde ringet ind om morgenen, og trafikken var derfor meget sparsom. Verden, tilflytningen og infrastrukturen ville på tre år ændre sig så meget, at konklusioner og anbefalinger antageligt ville være værdiløse.
På grund af de trafikale udfordringer omkring Strandskolen om morgenen vil nævnte trafikgruppe sammen med skolens ledelse og bestyrelse ansøge Aarhus Kommune om, at skolen bliver en del af hjertezoneordningen (hvilket kommunen er bekendt med, idet vi har afholdt det indledende møde). Det betyder, at kun beboere, leverandører og ansatte på skolen må køre ind i et nærmere beskrevet geografisk område i et bestemt tidsrum om morgenen. Ordningen skulle gerne minimere trafikken omkring skolen så betragteligt, at forældrene ikke bør være nervøse for at sende deres purke afsted i skole.
Men – i konklusionen og anbefalingerne fra skolevejsanalysen fremgår det, at man ønsker at opsætte standsnings- og parkeringsforbudstavler på den vestlige ende af Klintevej, som grænser op til Enebærvej og Strandskolen.
Hvorfor nu det? Når der indføres hjertezone, giver det vel ingen mening at opsætte nævnte forbudstavler? Det er spild af borgernes skattekroner, og de kommunalt ansattes tid, når man alligevel ikke må køre hen til skolen i det tidsrum, hvor risikoen for trafikuheld er størst. Det giver derfor ingen nytteværdi – kun udgifter.
Der er p.t. også processer i gang i relation til nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje. For så vidt angår Vejlby Fed er fire veje indstillet, og i hvert fald tre af vejene er ”fødeveje” til Strandskolen, bl.a. Klintevej, som man anbefaler skal have opsat standsnings- og parkeringsforbudstavler.
I forhold til hele nedklassificeringsdelen sætter GVF spørgsmålstegn ved en række parametre, som vil blive præsenteret for henholdsvis Transportministeren, Vejdirektoratet og Aarhus Kommune, når vi er færdig med at gennemgå præmissernes indbyrdes konflikter.
Udfordringerne er overordnet at få forvaltningen overbevist om at tænke i helheder, samt, at det giver mening at tale på tværs, når opgaverne håndteres i forskellige afdelinger, der tilsyneladende ikke har fælles mål.
Debatindlægget blev offentliggjort i Jyllands Posten – JP Aarhus den 13. juni