SKRIVELSE FREMSENDT TIL TEKNISK UDVALG
Den manglende håndtering af affald på stranden på begge sider af Bellevue Strand og Risskov Strandpark bevirker, at madrester mv efterlades på stranden til glæde for bl.a. rotter.
Når sommergæsterne ikke længere besøger stranden, og det bliver koldt, søger rotterne ind i boligerne i området.
Teknisk Udvalg anmodes derfor om at træffe de nødvendige beslutninger om indstilling til kommunens budgetforhandlinger, om opstilling og drift af det nødvendige antal affaldsbeholdere, og ikke mindst at drifte disse.
Endvidere mangler der toiletfaciliteter ved Risskov Strandpark, hvilket bevirker, at strandgæster forretter deres nødtørft på stier og i hække. Det er både ulækkert og nedværdigende.
Udvalget bedes derfor indstille til budgetforhandlingerne, at der hurtigst muligt etableres toiletfaciliteter på Risskov Strandpark.