3. – BEBOERMØDE VEDRØRENDE TINGLYSNING

Indkaldelse til beboermøde

vedrørende Aarhus Kommunes ønske om adkomst og tinglysning til tre strandmatrikler langs Aarhus Bugt

Torsdag den 27. august kl. 18.00
Bellevuehallen – festlokalet, 1. sal.

Aarhus Kommune har fremsat ønske om adkomst og tinglysning til tre strandmatrikler langs Aarhus Bugt, hvilket Digelaget Vejlby Fed har gjort indsigelse imod. Derfor inviterer Digelaget Vejlby Fed og Grundejerforeningen Vejlby Fed til et fælles beboermøde, hvor vi kan orientere om sagen og ikke mindst drøfte den videre proces.

Det er af væsentlig betydning, at interessenter møder op, så vi sammen kan få en god og konstruktiv dialog om den fælles opgave, vi står overfor – og om, hvordan vi bedst muligt løfter i flok.

Mødet er en mulighed for at høre mere om kommunens ønske, stille spørgsmål og bidrage med synspunkter til den videre dialog.

Der er ikke krav om tilmelding, og invitationen er rettet mod beboere på Fedets vandside.

Vi håber på et stort fremmøde og ser frem til en konstruktiv aften.

Digelaget Vejlby Fed
Grundejerforeningen Vejlby Fed